Viden om sorg

 

 

Sorg kan ses som den proces, mennesket skal igennem for at lære at leve med et tab og komme overens med den store følelsesmæssige belastning og de livsforandringer, tabet har medført.

 

Sorgforløb vil se meget forskellige ud alt efter hvilket tab, der er tale om, samt hvilke ressourcer og mestringsstrategier den enkelte person har. Forskning viser, at sorgprocessen ofte forløber i to spor, henholdsvis det tabsorienterede og det restaurerende spor.

 

Når personen befinder sig i det tabsorienterede spor mærker personen smerten over tabet og erkender følelsesmæssigt, at tabet er en realitet. Det restaurerende spor indeholder de mere konkrete og funktionelle aspekter ved tabet som at skulle forholde sig til de livsforandringer, som tabet medfører. Det kan handle om at skulle lære nogle nye rutiner og en ny adfærd. Ved at veksle mellem de to spor arbejdes der hen imod, at tabet integreres i personens selvopfattelse.

 

Det er meget individuelt, hvordan et sorgforløb vil være. Når man er i dyb sorg, har de fleste mennesker behov for at kunne være sammen med nogen omkring sorgen. Ofte behøver dette ikke at være en professionel, men nogle gange kan det være godt at have en udenforstående at tale med. En man ikke på nogen måde skal beskytte. Og det kan være rart at tale med en, der har et fagligt kendskab til sorg. Ingen kan tage sorgen væk, men midt i al den smerte, sorgen kan medføre, kan det være vigtigt at have en at dele den med for at mindske følelsen af alenehed i sorgen.

 

Præsten Lise Trap har skrevet om sin sorg over at miste sin søn og skriver om det at komme hos en psykolog:

 

”Det mildner ikke sorgen, men det gør, at ensomheden ikke bliver helt så overvældende - og det er vigtigt. Det trøster - på en måde, at det giver ro i uroen. At det giver mig lov til at være i sorgen, til at synke helt dybt, dybt ned i den - og samtidig vide, at jeg ikke forsvinder, for jeg er ikke helt alene, der er en ved siden af mig.”